Det er i virkeligheden overraskende, hvor langt bagud retsvæsenet er i forhold til resten af samfundets elektroniske udvikling.

I Danmark skal processkrifter som stævninger og svarskrifter forsat skrives på papir og underskrives fysisk af den pågældende advokat for at være gyldige. Efter lang tids tøven har domstolene accepteret, at man kan sende disse dokumenter pr. fax, men i så fald skal de ganske kort tid efter indleveres i papirform. Gør advokaten ikke det, anses frister m.v. ikke for overholdt og det faxede dokument er ikke gyldigt.
Jeg kender selv ingen tilfælde, hvor en advokat har turdet indsende et retsligt dokument pr. mail, f.eks. som PDF-fil. Jeg formoder, at dette skyldes, at det på forhånd anses det for udelukket, at domstolene ville acceptere denne fremgangsmåde. Domstolene er forsat på et stade, hvor retsvæsenet er meget glad for, at fjerpennen er erstattet af tekstbehandlingsanlægget.
Arbejdsgangen under domsforhandlingen er i langt de overvejende tilfælde således, at dommeren dikterer parternes og vidnernes forklaringer til en tilstedeværende protokolfører, der indskriver forklaringen på tekstbehandlingsanlægget. Det forekommer kun sjældent, at man ser en dommer, der selv benytter computertastaturet.
Det bør i denne sammenhæng retfærdigvis bemærkes, at der også på vores advokatkontor stadigvæk findes (enkelte) advokater, der hidkalder deres sekretærer med kuglepen og blok for at disse skal modtage skrivelser til "diktat".
Selvom Tyskland synes at have problemer med den økonomiske udvikling, er i hvert fald retsvæsenet nu på vej til at ville følge samfundets elektroniske udvikling. Der er i virkeligheden kun tale om, at de elektroniske hjælpemidler, der er en selvfølge inden for alle mulige andre områder, nu også vil blive anvendt inden for retsvæsenet.
Udviklingen i retsvæsenet er et led i regeringens plan "BundOnline2005", hvorefter alle offentlige tjenesteydelser, der er egnet til at kunne tilbydes eller administreres via Internettet skal være klar hertil indtil udgangen af 2005.
Inden for retsvæsenet betyder dette, at en advokat, der f.eks. ønsker at indlevere en stævning vedrørende manglende betaling af købesummen for en bil, kan uploade stævningen online på domstolens hjemmeside og under anvendelse af sin elektroniske signatur. Sagen oprettes herefter automatisk hos domstolen, der ligeledes automatisk bekræfter sagens modtagelse og oprettelse pr. e-mail. Når stævningen forkyndes for modparten, modtager advokaten en e-mail fra domstolen herom. Også modpartens processkrifter indleveres til retten elektronisk.
På denne måde gemmes alle sagens dokumenter som en elektronisk sag på domstolens server, som dommerne og advokaterne til enhver tid har adgang til via Internettet fra deres eget skrivebord.
I Tyskland begrundes forslagene med, at denne elektroniske retssagsbehandling er hurtigere, billigere og kommunikationen lige så sikker som anbefalede breve. To af de øverste tyske domstole, Bundesgerichtshof, og patentdomstolen, Bundespatentgericht, har allerede i nogen tid givet adgang til at indlevere dokumenter elektronisk og erfaringerne hermed er udmærkede.
Det er svært at finde argumenter for, hvad der skulle tale imod samme system i Danmark. Men indtil videre vil advokaterne fortsat benytte cykelbude, når dokumenter skal indleveres til tiden hos retten.
Henvendelse kan ske til:
Stefan Reinel København
Tel: +45 33 70 60 00
E-mail: sr@br-law.com