Betydelig ændring i retspraksis

På grund af den nye retspraksis vedrørende tvangsfuldbyrdelsesbestemmelser skal man nu være opmærksom på, hvilken formulering man anvender i frivillige forlig eller gældsbreve, hvis man vil have mulighed for at inddrive gælden direkte ved fogedrettens hjælp, i tilfælde af at debitor misligholder aftaler om gældens afvikling.   

Ved kendelse af 20. april 2004 har Østre Landsret afvist at fuldbyrde et gældsbrev med den begrundelse, at tvangsfuldbyrdelsesbestemmelserne ikke havde den fornødne klarhed til, at den kunne tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. Den i det konkrete tilfælde anvendte tvangsfuldbyrdelses- bestemmelse lød:

”Nærværende gældsbrev kan ved misligholdelse inddrives ved eksekution, der ikke behøver at påbegyndes på debitors bopæl.”

Efter rettens opfattelse var begrebet ”eksekution” for svært forståeligt til at kunne stå alene i en tvangsfuldbyrdelsesbestemmelse. Bestemmelsen havde altså ikke en sådan klarhed, at retten skønnede, at den med sikkerhed kunne forstås af debitor som en bestemmelse om, at gælden kan inddrives ved fogedrettens hjælp.

Konsekvensen af denne kendelse vil blive, at mange frivillige forlig og gældsbreve med lignende formuleringen bliver afvist af fogedretten. Kreditor vil således være tvunget til at opnå dom for kravet, hvilket medfører både tidsspilde og overflødige omkostninger. 

Med kendelse af 4. november 2004 har Østre Landsret dog præciseret sin holdning til tvangsfuldbyrdelsesbestemmelser, idet retten har anerkendt følgende bestemmelsesordlyd:

”Udebliver nogen betaling mere end 7 dage efter forfaldstid, …, er hele skylden straks forfalden til betaling, og kan uden forudgående domserhvervelse inddrives på grundlag af dette forlig ved eksekution, der ikke behøver at påbegyndes på debitors bopæl”.

Østre Landsret udtalte i den forbindelse, at denne fuldbyrdelsesbestemmelse havde den fornødne klarhed på grund af formuleringen ”uden [forudgående] domsforhandling inddrives på grundlag af dette forlig”. I henhold til sidstnævnte kendelse, skal der derfor ved formuleringen af fuldbyrdelsesbestemmelser for en sikkerheds skyld altid medtages nogle ord angående ”inddrivelsen af gælden uden domserhvervelse”.

Den 7. februar 2005 afsagde Vestre Landsret en kendelse vedrørende en bestemmelse i et frivilligt forlig, som lød:

”Udebliver afdrag 4 dage over forfaldstid …, er hele restskylden straks forfalden til skadesløs betaling og inddrivelse ved eksekution, der ikke behøver at påbegyndes på min bopæl”.

I modsætning til Østre Landsrets kendelse af 20. april 2004, har Vestre Landsret udtalt, at ”eksekution” er et fast og ofte anvendt begreb i frivillige forlig og gældsbreve med betydningen ”tvangsfuldbyrdelse”. Efter Vestre Landsrets opfattelse kan ”eksekution” følgelig stå alene i en tvangsfuldbyrdelses- bestemmelse.

Den forskellige retspraksis i Vest- og Østdanmark vil på nuværende tidspunkt fører til, at mange kreditorer øst for Lillebælt vil blive ramt af en sproglig hindring, som medfører betydelige ekstraomkostninger, mens det er ikke tilfældet i Vestdanmark. Man må derfor håbe på, at Højesteret snart vil få lejlighed til at tage stilling til dette i praksis uhyre vigtige spørgsmål, således at der kan opnås en ensartet retspraksis igen.

 

 Offentliggjort i Erhvervsbladet, den 17. marts 2005

 

Henvendelse kan ske til:

Stefan Reinel, Køpenhavn
Tel: +45 33 70 60 00
E-mail: sr@br-law.com