Tip en ven  Print
Clifford Wright Billedgalleri


Bang + Regnarsens kontorer i København og Berlin rummer en unik samling af den amerikansk-danske maler Clifford Wrights billeder. På de følgende opslag vises billederne.

 Et advokatfirma har mange slags klienter. Alt fra store erhvervsdrivende virksomheder med deres mangeartede problemer, over borgere i konflikt med myndighederne og tilskadekomne, der søger erstatning, til kriminelle, der skal have beskikket en forsvarer. Og så er der jo kunstnerne!
 

CLIFFORD WRIGHT, 1919-1999, voksede op på den amerikanske vestkyst i Seattle, hvor han fik undervisning af bl.a. Walter Reese og Mark Toby. Efter at have arbejdet for Seattle Art Museum gennem tre år, rejste han til New York i efteråret 1946.  Året efter modtog han sit første legatophold på kunstnerkolonier Yaddo i staten New York. Her mødte han den danske forfatterinde Elsa Gress, og efter endt ophold på Yaddo emigrerede han til Danmark i 1956, hvor han giftede sig med hende. Sammen dannede de 'Decenter' på Marienborg på Møn, et kulturelt åndehul for kunstnere fra alle kunstarter og nationaliteter, navngivet med ironi over for politikernes 'kulturcenter-mani'.

Clifford Wright udstillede i byer over det meste af den nordlige halvkugle, New York, Bruxelles, Paris, København, Ålborg, Stockholm for at nævne nogle.

Bang + Regnarsen har haft mange af Decenters digtere, skuespillere og komponister som klienter. Det er derfor et naturligt valg, når vi har besluttet at lade en række af Cliffords billeder fortælle om Decenters magiske verden fra væggene i advokatfirmaet.

angles meeting sm.jpg  ANGELS MEETING 108 x 101

 

CHERUBS PLAYING 84 X 61   cherubs playing sm.jpg

 

 

                                        CREATURES 98 X 63  creatures sm.jpg

 

 DEMONS IN FOG 95 X 66   demons in fog sm.jpg

 

elsa and clifford sm.jpg  ELSA AND CLIFFORD 96 X 70

 

                                                  EYE- ANIMAL 66 X 90   eye-animal.jpg

 

family idyll sm.jpgFAMILY IDYLL 95 X 69

 

                             MYTHOS 79 X 119    mythos.jpg

 

                           still life sm.jpg   STILL LIVE 80 X 60

 

          THE BIRD OF PRAY AND THE SNAKE 88 X 128  the bird of pray and the snake.jpg

 

the empress.jpgTHE EMPRESS 94 X 137

 

                                                   THE JUDGE 69 X 98  the judge.jpg

 

the mother.jpgTHE MOTHER 69 X 92

 

 

                                             worldegg.jpg  THE WORLDEGG 87 X 152

 

                                              VALSING COUPLE 93 X 139  valsing couple.jpg

Mangetydighed

Kunstnere og advokater er fælles om det vilkår, at de må besidde en indre uafhængighed for at kunne udøve deres metier. Et andet fællestræk er sansen for mangetydighed. Clifford Wrights billeder viser det:
Dommeren med de blide øjne fra Howard Fasts skuespil ’Citizen Tom Paine’ erindrer om det jacobinske franske retsvæsens tyranni i Frihedens og Fædrelandskærlighedens navn. Rovfuglen og slangen, der varierer et gammelt mexicansk sagn, om, hvordan roller kan byttes om, når det tilsyneladende hjælpeløse offer pludselig lammer sin fjende med et dødbringende bid.

Overraskelser af en anden art bereder Øjedyret, der først er uhyggeligt og skræmmende i sin fremmedartethed, men som så ved næste blik viser sig at være fromt og blidt med sine tåbelige lange ører, og Moderen, der på en gang er både rædselsvækkende og rædselsslagen. (Ikke et normalt billede på et advokatkontor, indrømmet, men pokkers stimulerende). Familieidyllen er falsk og trues i billedet af en sær skabning. Og så fremdeles: de søde Waterbabies gør oprør og Amorinerne har sorte vinger. I et af vores mødelokaler hænger det største af alle billederne forestillende åbningsscenen fra Stormen af Shakespeare, det af hans stykker, der frem for noget dyrker mangetydigheden: verdener opbygget af ord, hvor intet er, hvad det synes at være…